Alle øvelser er vist mere eller mindre skrevet, og en del af dem ligger gratis tilgængelig, et eller andet sted på nettet, så det vil jeg ikke skrive så meget om. Istedet skriver jeg lidt om årsagen og måske skriver jeg lidt inspiration til hvordan du kan samle det til dine egne øvelser.

Jeg er, som skrevet et andet sted, inspireret af kampsport, andre former for træning, hjerneforskning og vanebearbejdninger.

Da jeg, i kort tid gik til kampsport, kunne jeg se følgende mønstre som jeg har ført over til musikken.

  • Vi startede med at meditere
    • Når jeg skal øve eller spille koncert finder jeg typisk et sted hvor jeg kan være lidt alene (toilettet er typisk det eneste sted) og lige prøver at visualisere.
  • Opvarming for at blødgøre musklerne
    • Det gør jeg nok oftere i form af buzzing øvelser i bilen, men ellers også op til.
  • Kata – serie af forudbestemte bevægelser
    • I musikken er det
      • skalaer
      • skalafigurer
      • arpeggios
      • teknikøvelser
      • rytmeøvelser
      • osv.
  • Kumite – kamp
    • Koncert – tuttiøvelser

Så kata hjælper hjernen og kroppen til at tilpasse sig, så de kan reagere hurtigt og det vil du også se i nogle af øvelserne. Så efterhånden som du øver dig efter de principper bliver du mere og mere robust overfor nye ting du møder. Du lærer også at lytte til musikken så du nemmere kan navigere, selvom du har mistet koncentrationen og tællingen i mange takters pause.

I forhold til lytningen, vil jeg også anbefale nogle af improvisationsøvelserne, da de giver en del forståelse for formen på numre og derved en god mulighed for at lytte sig frem.

Trompet