Skalaer igen – nu med akkorder!

Jeg håber du har kigget lidt på dine dur-skalaer og fået lidt styr på dem.. Nu skal vi sætte lidt ord på hvad det er du spiller. Hver tone/interval i skalaen har sit eget navn, der er uafhængig af tonearten. Dette giver måske ikke mening når du lige ser det, men hvis du spiller i et band hvor der er et klaver, en altsax og en trompet og de spiller i klang C, så slipper du for at sige at klaveret skal spille et C, altsaxen skal spille et A og trompeten skal spille et D. Du kan bare nøjes med at sige at de skal spille Tonika, så ved de at det er den første tone i skalaen.

Så hvis vi kigger på arpeggios igen, kan vi sige at vi f.eks. spiller tonika-terts-kvint-oktav. Arpeggios er tonerne i en akkord, så lad os kigge på hvad akkorder går ud på. Hvis jeg skal forklare med mine egne vendinger, hvad akkorder er, så vil jeg sige at det er en forsimplet måde at beskrive det musikalske landskab for en melodi. Man kan godt skrive det hele ud til klaveret ligesom man vil gøre i klassisk musik. Her beskriver komponisten/arrangøren hele landskabet ned i detaljer. Hvorimod man med akkorder bare forklarer at der er en “mark” med en “flod” i kanten. Så er det op til akkompagnatøren at male landskabet ud fra den beskrivelse.

Akkorderne beskrives ved at skrive den første tone først, super smart 😉.. Dvs. at hvis man skriver en C-akkord så fortæller man implicit at bassen skal spille et C. Derefter beskriver man om den første tertsstabling er dur eller mol ved at skrive m (eller -)hvis det er mol, og ingenting hvis det er dur. Den anden tertsstabling op til kvinten beskriver man på forskellige måder, men til at starte med kører vi med at intervallet er en ren kvint, som fra C til G og der skriver man ikke noget. Med den viden ved vi nu, at vi har følgende to 3-klange.

Lad os lægge det ind i en skala. Så kan vi se de forskellige 3-klanges navne. Læg mærke til at 1., 4. og 5. trin er dur og resten er mol. Men læg også mærke til, at 7. trin ser lidt anderledes ud. Den har nemlig en lille kvint. Hvis den skulle være ren, skulle det have været et F#.

Hvis du lægger mærke til det, har jeg skrevet romertallene nedenunder og det kommer vi lidt tilbage senere. Men først skal vi kigge på 4 klange, for hvis vi lægger endnu en terts ovenpå, får vi 7-er akkorder, da den næste er det 7. trin i skalaen,. Navngivningen for de første 3 toner er det samme og så navngiver man 7’eren efter hvor langt den er fra grundtonen.. F.eks. fra C til B er der 11 halvtoner og den kaldes Maj, noteret som C^7 (eller CM7 eller CMaj7), mens der fra f.eks. D til C kun er 10 halvtoner og der bliver ikke tilføjet noget.

Derefter fortsætter vi bare med 9, 11 og 13.. Der kan så være b eller # for, i forhold til den toneart man spiller i..

Lad os så kigge lidt på romertallene. V7 akkorden kaldes en dominant septim og vores hjerne vil meget gerne have at den opløses i grundtonen. F.eks. hvis du spiller tonerne i en G7 (G-B-D-F) og slutter på et C så giver det en ro. Igen er det noget vi kommer tilbage til..

En anden ting der er god at lægge mærke til, er de 3 dur akkorder I, IV og V (I dette tilfælde C, F og G).. Hvis man kigger på kvintcirklen kan man se, at de 3 toner er lige ved siden af hinanden. Hvilket betyder at vi kan bruge det til at transponere. Så IV og V i en Eb-dur er Ab og Bb.

Men læg også mærke til indercirklen, der indeholder parallelmol tonearterne.. Dm, Am og Em er jo de 3 primære mol akkorder, så det er virkeligt en god ting at memorisere/forstå kvintcirklen.

Jeg har lavet en lille sjov øvelse du kan bruge, hvis du har IReal pro (tilgængelig fra AppStore eller Google Play) – Klik her -> IRealPro øvelse for at downloade den fra din enhed med IRealPro.

Øvelsen går bare ud på at spille skalaøvelser henover de 3 bærende akkorder. Det giver dig mulighed for at lytte hvordan tonen passer ind i akkorderne.

Her er lidt forslag til øvelser, men du skal selv prøve at lave nogen, og derudover også ende op med at prøve at spille noget indenfor tonearten, men hvor det ikke lyder som en skalaøvelse.. Nu begynder du at improvisere lidt.

Du kan så kører den igennem alle tonearterne, og efter noget tid har du allerede rykket dig en del.

<- Form og figurIndholdLær melodier med form og akkorder ->

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *