Skalaer igen igen.. det er ikke alt der dur

Indtil videre har vi jo kun kigget på dur skalaer, men der er mange andre typer af skalaer som jeg slet ikke kommer i nærheden med det her skriv, men jeg kradser lidt i overfladen og så kan du evt. skaffe Charles Colins bog om skalaer eller finde folk fra andre kulturer der har andre skalasammensætninger end os.

De nedenstående skalaer forklarer jeg kun lidt om, og så er det op til dig at stykke øvelser sammen, så det er jo som det plejer at være..

Halv og heltoneskalaer

Kromatik er din ven.. Det tog mig noget tid at finde ud af hvad det betød, men det er ret simpelt. Hvis du spiller en tone der lyder grimt kan du oftest bare gå en halv tone op eller ned, så lander du på noget der spænder af. Derfor er det godt at øve den kromatiske skala. Og den kan jo sagtens øves sammen med backing så du kan vænne dig til spænding/afspænding.

Heltone skalaen er en anden konstrueret skala, der meget nemt kan komme til at lyde mekanisk. Men den er jo virkeligt bygget til spænding afspænding. F.eks. hvis der spilles en C^7 og du laver et heltone løb fra C til C. Så har du C-D-E som er afspændte, men F#-G#-A# som er spændte inden du rammer tilbage på C.

Pentaton skalaer

Pentaton skalaer er skalaer med 5 toner pr. oktav, istedet for de 7 toner vi normalt arbejder i. (Penta = 5) og der er forskellige sammensætninger af disse, men for enkelthedens skyld vil jeg kun vise dur og molpentatonerne.

Dur Pentatonskala

Mol pentatonskala

Blues skala

Der er ikke så mange genveje i musik, men jeg synes denne skala er lidt en genvej, som jeg selv bruger en del.

Den er opbygget ved at man tager mol pentatonskalaen og så tilføjer man tritonus som er tonen der ligger 3 hele toner fra grundtonen.. (deraf navnet). Hvis man kigger på kvintcirklen er det den tone der ligger længst væk og det giver en god blueset lyd.

billede

Kirketonearter

Nu har jeg nævnt mol en del gange, så lad os grave lidt ned i det. I den klassiske vestlige musik har vi bl.a. været båret af kirken, og de brugte bl.a. kirketonearterne til at skrive musik før 1600 tallet. Dette har overlevet og bliver brugt en del i jazz og især i modaljazz.

Ideen i det er simpel nok. Hvis du spiller en C-dur fra C til C så giver den sammensætning af intervaller en speciel lyd som gør at vi føler den glad og lidt legende. For det er vi vokset op med. Den kalder vi dur eller ionisk hvis vi tager det originale navn..

Hvis vi spiller den fra D-D med samme fortegn så får vi en sammenhæng der lyder lidt mere sørgelig og den hedder en dorisk.

E-E hedder frygisk og har igen en sørgelig klang pga. den lille terts.

F-F hedder lydisk og har en durlyd.

G-G hedder mixolydisk og har igen en durlyd

A-A hedder æolisk eller mol og har selvfølgelig en mol-lyd

B-B hedder lokrisk og har en mol-lyd

Hvad kan vi så bruge den viden til spørger du måske? Og det er et godt spørgsmål. Hvis du bare står og spiller alene så kan du ikke bruge det til noget rigtigt. Men hvis du skal prøve at forklare til andre musikere eller låner bøger om det, så er det nemmere at have et fælles sprog. Men det kan også være en hjælp til at hive noget frem fra hukommelsen når du øver et nummer.

Eksempel du står og øver på at improvisere og kommer til at spille noget du synes lyder godt. Hvis du prøver at forstå løbet du lige har lavet kan det være at du opdager at det er et mixolydisk løb og hvis du så kigger på akkordprogressionen (se senere) kan du arkivere det i hukommelsen så du kan genbruge det i andre tonearter og numre.. På et tidspunkt behøver du ikke tænke mixolydisk men det ligger bare på rygraden..

Det svarer lidt til at jeg står og skal skrue noget i en væg (jeg er ikke handyman) og skal hente en skruetrækker, så kommer jeg helt sikkert ind med den forkerte hvis jeg ikke tænker torx 7 hele vejen ud. (Såfremt det er det jeg skal bruge)

Mol

Nu tænker du sikker, what.. vi har jo lige snakket mol. Men vi skal længere ind.. Vi skal meget længere ind.

Den mol vi ser på 6. trin i kirketonearterne kalder vi en ren mol, og det er også den der refereres til i kvintcirklen hvor du kan lægge 3 b’er til eller opløse 3 #’er.

Tidligere forklarede jeg at en V7 (Dominant septim) leder til grundtonen. F.eks. leder en G7 til C. G7 består af tonerne G-B-D-F men da en C-mol har 3 b’er vil den jo være født med Bb. For at holde harmonien opløser man derfor Bb til B og man får en harmonisk mol. Hvis du prøver at spille den skala kan du høre at du på 5. til 8. trin får en lidt mellemøstlig lyd fordi du springer fra Ab til B hvilket jo er en lille terts midt i skalaen. Det kan være ret sjovt at lege med når man spiller.

For at tilpasse det vores vestlige ører har man så lavet en melodisk mol skala hvor man så opløser Ab til A og vi er nu på en durskala med formindsket terts. (Sådan husker jeg det nemmest)

Så nu har du lidt skalaer at øve på.. Der er selvfølgelig op til dig selv om du vil, det er ikke noget du skal(a), men det er en stor hjælp.

<- Lær melodier med former og akkorder – Indhold – Akkordprogressioner ->