Autumn Leaves

Lad os prøve et andet nummer – Autumn leaves af Joseph Kosma.

Formen er A-A-B-C, så der er grundlæggende 3 brikker vi skal lære når vi kommer så langt. Men vi kører efter samme fremgangsmåde som i Første nummer – Blue Monk

1. Kend baggrunden

Nummeret er komponeret af Joseph Kosma i 1945 og havde originalt en fransk tekst (Les Feuilles mortes), der var skrevet af Jacques Prévert. Senere – i 1950 – blev den oversat af Johnny Mercer og er siden blevet en standard, der er indspillet af utroligt mange. Derfor kan det være lidt svært at finde en “original” toneart, men heldigvis er den nogenlunde tilgængelig til at transponere.

I ovenstående udgave fra Realbook er den i E-mol, så det er den vi kører fra.

2. Lær teksten

Jeg kan ikke fransk, men jeg har sat den franske tekst på til jer der kan det

The falling leaves drift by the window
The autumn leaves of red and gold
I see your lips, the summer kisses
The sunburned hands I used to hold

Since you went away, the days grow long
And soon I’ll hear old winter’s song
But I miss you most of all, my darling
When autumn leaves start to fall

C’est une chanson, qui nous ressemble
Toi tu m’aimais et je t’aimais
Nous vivions tous deux ensemble
Toi qui m’aimais moi qui t’aimais

Mais la vie separe ceux qui s’aiment
Tout doucement sans faire de bruit
Et la mer efface sur le sable
Les pas des amants desunis

3. Lær melodien

Formen på nummeret er A-A-B-C og A har 2 volter – nu har vi den overordnede skitse for nummeret. Hvis vi kigger på teksten kan vi også se den rejse de tager os ud på – efteråret minder os om dig, dit skønne væsen = A-stykkerne.. Nu er du væk og det er lidt vemodigt = B-stykket.. Men jeg savner dig i et callback til efteråret = C-Stykket.

Nummeret kører i mol, og den første tone er grundtonen i mol-tonearten – E i ovenstående eksempel. Derefter tager den bare de næste 2 toner inden den springer til tertsen i næste akkord. Den figur flytter sig så en tone ned og gentager sig 3 gange mere. Det var første A stykke og det meste af det andet, men det laver lige en sløjfe i anden volte for at ende på grundtonen.

Så linien i A-stykkerne er en nedadgående linie, hvor den starter på grundtonen E, D, C og B, og “hviler” på C, B, A og G i takt 1,3,5 og 7

Hvis du kigger på akkorderne i Astykkerne kan du se at den første halvdel, er II-V-I-IV i G-dur, hvilket er parallel-dur til E-mol. Anden halvdel er II-V-I til E-mol.

B-stykket laver en optakt til grundtonen i akkorden, hvilket i denne udgave er F#, da de første 4 takter fortsætter i II-V-I i E-mol, en ny optakt til tertsen i grundakkorden (G). En optakt til grundtonen i anden halvdel, som er A, da det er II-V-I-IV i G-dur og op til tertsen i den grundakkord.

Så kort sagt B-stykket “hviler” på 1, 3, 5 og 7 takt på F#-G-A-B og så lidt der binder det sammen. Det er jo bare en omvending af A-stykket. Det er da til at huske.

C-stykket er inspireret af samme tankegang, dennes overordnede linie er nemlig at “hvile” (selvom den bevæger sig lidt mere) på C, B, A og grundtonen E. Men som solist kan du jo sagtens fremhæve mol-lyden ved at spille G istedet, og derfra lave et solistbreak til solo.

Udover den overordnede linie i C-Stykket er der også en kromatisk nedgang i takt 3 og 4, men melodien ligger stille for at forstærke lydændringen af den akkordmæssige nedgang.

4. Lær bastonerne

Hvis du kigger på kvintcirklen ovenfor, kan du se at vores II-V-I-IV ligesom en blues, ligger henover 3 toner hvor grundtonearten ligger i midten. II-mol er parallelmol til C på venstre side af vores G, så over til D på højre side til G i midten og så til C. Nærmest en lille dans.

A-7D7G^7C^7
F#-7b9B7E-%

Hvis du ser på bastonerne i A stykket kan du se en zig zag nedgang. Spil den, og syng den så du får den godt ind under huden.

B-stykket lyder som den anden halvdel af A-stykket og derefter den første halvdel.

C-stykket starter som anden halvdel af A-stykket og fortsætter så med en kromatisk nedgang og leder over i en slutning som tidligere.

Derfor kommer du langt med at lære lyden af de 2 A-halvdele, og så bare huske på den kromatiske nedgang.

5. Lær Arpeggios

Arpeggioerne i A og B er at stable tertser inden for tonearten, så der er ikke noget der stikker udenfor, men når vi kommer ned til det kromatiske sker der lidt spændende.

Det er et godt sted at finde et lick, som du kan flytte i forhold til akkorderne. F.eks. nedenstående. Det er kun et eksempel, så led efter dit eget.

6. Bind sammen med skalaer

Så er det bare at gå i gang med at spille skalaer, og det er ligesom arpeggioerne hovedsageligt alt indenfor skalaen, pånær den kromatiske nedgang.

7. Glem det hele og find musikken

Så er det bare at gå i gang og naile den. 🙂