Form og figur
Jeg har oplevet mange, der ser et nodeark som, en masse enkeltstående noder, og det kan godt påvirke måden det bliver spillet på ret meget. Det svarer lidt til, at man læser noget op, og man bare læser ordene eller endnu værre, bare bogstaverne. Det er en god ide at kigge lidt mere i helikopteren, og se formen af nummeret.
12-takters Blues
En meget populær form er 12-takters blues, der overraskende nok bygger grundlæggende over… Tjae 12 takter. Da musik jo er matematik med følelser kan man definere det således.
De første 4 takter er ro. | rolig | rolig | rolig | rolig |
De næste 4 præsenterer lidt uro. Men går tilbage i ro | uro | uro | rolig | rolig |
Så kommer vendingen der topper intensiteten | intens | uro | rolig | rolig |
Det er en meget brugt form og den har nogle variationer. Men tanken om vendingen går igen..
Lytteøvelser:
- Happy weekday blues m. Kermit Ruffins
- Sweet home Chicago.. Bl.a. Blues brothers
- Hound dog.. Elvis
- Står på en alpetop.. Shubidua
Hvis du lytter efter kan du høre vendingen og formerne og variationerne i de 2 første linier.
En variation er at den bliver komprimeret til 8 takter, som man kan høre i “I thought I heard Buddy Bolden say” med bl.a. Dr. John. Her kører den
| rolig | uro | rolig | rolig |
| intens | uro | rolig | rolig |
Men man kan også vælge at lægge et par ekstra linier ind på nogle af versene som i “Your mind is on vacation” med bl.a. Curtis Stigers. Første vers kører 12 takter .. Andet vers kører første linje en ekstra gang så det ended med 16 takter.. Mens soli kører over 12 takter
En lidt mere anderledes variant er U2’s “I still haven’t found” og man kan måske definere om det mere er en AABB form. Men hvis du lytter kan du høre at de spiller de 2 første linier 2 gange og så spiller de vendingen 2 gange..
Der er masser af eksempler på denne form.. Rock’n’Roll brugte den ret meget så bare tag noget Little Richard
AABA
En anden meget populær måde at formgive på, er ved at lave byggeklodser som bliver refereret med bogstaver. Mest kendt indenfor jazz standards er nok AABA formen, hvor man spiller en melodistump A og gentager den, evt med en lille ændring. Derefter spiller man en B melodistump, som oftest har et andet indtryk i form af en rytmisk eller klangmæssigt og tilbage til en A stump.
Hvad kan man så bruge det til? Når man jammer kan man bruge B stykket som pejlemærke til hvor man er i melodien. Nogle gang kan man fare vild i Astykkerne og man skal så være klar til at hoppe, uanset om du har ret eller ej, så husk at det er et fælles ansvar at få det til at lyde godt, og det kan godt betyde at flytte et slag eller 8 takter.
Når man øver kan man bruge det til at øve mere jævnt.. Hvis du bare spiller melodien, så øver du jo A stykket 3 gange mere end B stykket og det gør at du måske kan spille det hurtigere og mere sikkert end B stykket. Derfor er det en god ide at sætte hastigheden efter hvor hurtigt du kan spille B stykket.
Hvis du har forstået hele ideen med at det er delt op i klodser vil jeg ikke trætte dig med det grundlæggende, men bare sige at der også findes andre former som ABAC, ABA og sikkert en masse andre afarter.
Lidt lytte eksempler.. Se om du kan gennemskue byggeklodserne.
- Cant take that away from me – Ella og Louis
- Over the rainbow
- Autumn leaves
- It might as well be spring
Mange standards har et verse som ikke er brugt så ofte fordi det stikker ud fra skabelonerne og derfor ikke er så jamvenlige.
