Akkordprogressioner

Måske har du hørt om akkordprogressioner, eller udtrykket 2/5/1 – skrevet II-V-I, sagt med en selvfølgelighed som irriterede dig. (Det er i hvert fald noget jeg er stødt på). Nu har du muligheden for at finde ud af hvad det er.. Hvis du kigger tilbage til Skalaer igen – nu med akkorder! Så kan du se romertallene under akkorderne, og det er nu at vi skal bruge dem. Weee.. 😊

En progression er ifølge ordbogen “fremadskriden eller fremgang, ofte i form af en bevægelse hen imod et højere trin eller niveau i et udviklingsforløb”, altså et forløb. Men igen, det er nemmere at søge oplysninger når man vænner sig til at bruge mere internationale udtryk.

Bluesprogression

Du har allerede lært om formen på en blues og den grundlæggende progression er som nedenfor % betyder bare at det er samme akkord

Det er en meget forsimplet rundgang og du vil helt sikkert støde på en masse altererede rundgange. Men i de fleste tilfælde vil du kunne vende tilbage til denne rundgang hvis du skal spille sammen med nogen der ikke er så velbevandrede i deres instrument og dem er der også plads til på en jam.

Det er også her, at du kan bruge blues-skalaen som en genvej til at spille noget henover en blues progression i sin rene form. Så en dur blues i C (starter med C7) kan du spille en C blues skala over. (C-Eb-F-Gb-G-Bb-C). Det giver en god fast ramme så du har noget at forholde dig til, så det er derfor jeg kalder det en genvej.

II-V-I progression

Når man kigger på jazz fra swingeraen og generelt inden for Standards så kan man ikke undgå at støde på II-V-I som også nogle steder skrives som ii-V-I eller IIm-V-I for at vise at det er mol på 2. trin. Jeg foretrækker dog at se det som II-V-I fordi det kan skifte en lille smule udseende.

Husker du det med, at dominant septimen (V7) leder hen til grundtonen uanset om det er dur, mol eller noget andet. Så derfor er det en god ide at tjekke dem ud når du ser akkordskemaet på en melodi.

Et godt eksempel her, er Autumn Leaves.

Herover er første A-stykke og du kan se at der er en F7 der leder hen til Bbmaj7 (grundtonen Bb når der er en F7) lige før F7 er der en Cm7 som er 2. trin i en Bb-dur. Så nu har du faktisk en II/V/I i en Bb-dur, hvilket betyder at du kan spille tonerne fra Bb-duren uden at der er noget der skurrer for meget i ørerne. Derefter ligger der en Ebmaj7-akkord og det er 4. trin i Bb-dur så den er også home free.

Derefter er der en D7 der leder hen til Gm7 (Grundtonen G når der er en D7) lige før den er Am7(b5). Det er en II/V/I til G-mol og hvis du kigger på kvintcirklen, så er G-mol parallel til Bb-dur, hvilket betyder at du kan bruge de samme toner.

For at gøre forskel på de 2 skalaer, kan du prøve at slå lidt på dur/mol forskellen ved at udforske hhv. tonen D i Bb-dur og tonen Bb i G-mol. Men prøv dig frem for at se hvordan du kan skifte mode med de samme toner. Der kommer nogle øvelser specifikt til numre senere.

I-V-VI-IV

Denne progression kan du heller ikke komme udenom hvis du hører radio generelt. Den bygger på de 3 grunde som blues på I, IV og V men tilføjer så lige parallelmol som ligger på 6. trin VI. Den nemmeste måde at vise det på, er ved at se videoen i bunden.

Kvintcykling

Jeg er ikke helt sikker på at dette navn er korrekt, men det er bl.a. brugt i B-stykket i progressionen “Rhythm changes” og den går ud på, at man starter med en V7 der leder hen til en ny V7 hvor grundtonen i denne V7 er ledegrundtonen fra den første.. Så tror jeg ikke jeg kunne forklare det mere snørklet.

Men som et eksempel led E7 hen til A og derfor bliver næste akkord en A7 som leder til D7 som leder til G7. Så det er en del mere simpelt en de lød.

Den sidste akkord G7, vil så lede hen til nummerets tonearts grundtone, så f.eks. (og typisk) Cmaj7.

<- Skalaer igen igen.. det er ikke alt der dur – Indhold – Første nummer – Blue Monk ->